En kort oversigt over de tekniske egenskaber ved stålsiloer

Brugen af ​​stålsiloer til kornlagring begyndte i 1930'erne. Tidlige stålsiloer var nittede strukturer, konstrueret med 6-10 mm stålplader nittet sammen, hvilket gjorde dem usædvanligt robuste.

Anden generation af stålsiloer havde svejset konstruktion. Disse blev bygget med 4-10 mm stålplader. Svejste siloer tilbød fremragende lufttæthed. På grund af deres tykke vægge og høje styrke kunne de bygges til større højder og havde en levetid på 50–80 år.

Den tredje generation bestod af tynde-væggede siloer. I midten af ​​-1950'erne dukkede tynde- stålsiloer op for at kunne transportere korn i bulk. Boltede korrugerede stålsiloer blev fremherskende og tilbyder letvægtskonstruktion, nem montering, lave omkostninger, høj mekanisering og automatisering og overlegen effektivitet. Oprindeligt opstod der bekymringer vedrørende kornopbevaringssikkerhed på grund af tynde vægge (0,4-4 mm), betydelige interne/udvendige temperaturforskelle og utilstrækkelig tætning. Der blev også sat spørgsmålstegn ved levetiden for tynde-væggede siloer. I løbet af et årti med forskning og praktisk udforskning blev disse spørgsmål gradvist behandlet. Produktion med standardiserede materialer siden begyndelsen af ​​1970'erne har drevet udvikling i stor skala.